Præsentation af holdene

Hos Nakskov Gymnastik Forening har vi hold for alle aldre og ambitionsniveauer. Uanset om du er til spring, rytme, redskaber eller en kobination af det hele. Herunder kan du læse mere om alle vores tilbud

AFLYST! Action og Bevægelse - øvede, 8-12 år

Action & Bevægelse - øvede, er for piger og drenge, som gerne vil lære flips og hvor spring og saltoer ikke er helt ukendt. Det er en træning, der kombinerer parkour, tricking, styrke, balance og leg i et trygt og energifyldt miljø.

Du lærer at bevæge dig som en ninja med bedre balance, kropskontrol og selvtillid – og vi træner også, hvordan man falder sikkert som en rigtig stunt-udøver.

Et sjovt og udfordrende hold for børn, der vil blive stærkere, modigere og have det fedt sammen med andre!

Træner: Jonas Thorsager + hjælpetræner
Tid og sted: Fredage kl. 15-16 i Nakskov Gymnastikcenter
Kontingent: 800,-



Forældre/barn fra 1-3 år

Her skal vi lave gymnastik, synge, bevæge os og træne grovmotorikken sammen med mor eller far. Vi skal krybe, kravle, klatre og balancere og afprøve nye grænser.

Træningsdag tirsdag NIC hal 2 kl. 16.30 – 17.30.

v. Enia + træner
Kontingent for hele sæsonen kr. 550,-

Børnegymnastik 3-5 år uden forældre

Gymnastik, sjov og leg - vi løber, hopper og lærer at bruge vores egen krop, både med og uden redskaber.

Træningsdag mandag NIC hal 2 - kl. 16.15 – 17.10

v. Mette, Naia, Alma og Maja.

Kontingent for hele sæsonen kr. 550,-

Børnegymnastik 5-7 år

Træningen retter sig mod aktive drenge og piger, hvor trænerne vil lege med gymnastikken og udfordre kroppen og børnenes motorik. Træningen indeholder: Koordination, styrke og modighed samt koncentration. Gymnasterne vil løbende blive udfordret i deres færdigheder og vi tager udgangspunkt i idrætsgymnastikkulturen, der anvendes skumredskaber, air track, trampolin og skumgrav som en del af træningen.

Træningsdag onsdag NIC hal 3 +5 - kl. 16.45 – 18.15

v. Mathias, Filippa, Alba, Zoey og Maja

Kontingent for hele sæsonen kr. 600,-

Redskabsdrenge fra ca. 6 år

Gradvis opbyggende øvelser og spring i de mange for skellige redskaber barre, hest, gulv, bensving, ringe, reck, AirTrack m.m.)

Træningsdag tirsdag NIC hal 3 - kl. 16.00 – 17.30

V. Lucas og David

Kontingent for hel sæson kr. 625,-

488927166_2016858145505050_395647963408209087_n

Redskabspiger begyndere fra 6 år

Gradvis opbyggende øvelser og spring i de mange forskellige redskaber (bom, barre, hest, gulv, air track m.m.)

Træningsdage mandag/onsdag NIC hal 3 - kl. 16.00 – 17.30

v. Linnea + hjælpetrænere

Kontingent for sæsonen: 875

Spring-rytme for piger og drenge fra 6 til ca. 9 år

Gymnastik for piger og drenge, der laves mange former for sjov gymnastik. Der arbejdes med grundøvelser i spring og rytme gymnastik. Vi springer på AirTrack og mini trampolin og laver små serier til musik.

Træningsdag mandag NIC hal 2 kl. 17.20 – 18.30

V/ Maja & Alma

Kontingent for hele sæsonen kr. 600,-

Spring/rytme Pi. /Dr. Fra 9 år

Holdet er for dem som gerne vil lave gymnastik i form af spring og serier.
På spring delen arbejder vi på AirTrack, Mini trampolin og dertilhørende teknik-baner.
På rytmedelen arbejdes der med grundteknikkerne, redskab samt forskellige serier som skal bruges til opvisningerne. Ud over at udfordre jer på gymnastikken, går vi op i at der er hygge og socialt sammenhold på holdet. Der vil være ca. 3- 4 ekstra træninger, den ene med overnatning. Vi deltager i DGI' Forårsopvisning I Maribo i starten af marts.
Holdet lukker for tilgang af nye gymnaster efter uge 41. Der forventes udgift til opvisning tøj samt til div. Arrangementet

Træningsdag torsdag NIC hal 2 & 3 - kl. 18.00 – 20.00

v. Merete, Pernille, Carsten, Daniel m.fl.

Kontingent for hele sæsonen: 800,-

Styrk Din Krop

"Styrk Din Krop er træning, der indeholder konditions- og styrkeøvelser, og mange af øvelserne foregå på gulvet. På træningen kommer vi hele kroppen rundt, og der vil være en blanding af individuelle og fælles øvelser. OG skal du på skiferie - så gør denne træning dig også klar til det! Alle kan være med - og vi tager det hele med et smil 🙂
Holdet starter op d. 13. september og kører indtil 12. april.

Træningsdag: Mandage kl. 18.45-19.45 Nakskov Gymnastikcenter, hal 3.

Alder: 15+
v. Merete Hove Christensen, mereteped@gmail.com

Kontingent for sæsonen: 500 kr.

Konkurrence piger 1 (udtaget hold)

Dette hold repræsenterer NGF's konkurrencehold i idrætsgymnastik, og der trænes frem mod konkurrencer i dicipliner som bom, gulv, barre, hest. Træningsdage:
- mandage kl. 15.30-17.15
- onsdage og fredage kl. 15.30 – 17.30

V. Andreas, Clara og Enia.

Kontingent Betalingsdelt i 2 rater:
1. rate 1/9-30/4: kr. 1250,-
2. rate: 1/5-31/8 2025 kr. 500,-

Konkurrence piger 2 (udtaget hold)

Holdet deltager ved SM og DM. På dette hold må forventes ekstra timer i form af træningslejre, sommertræning og deltagelse i konkurrencer. Der må påregnes dækning af ekstra udgifter i forbindelse med ovenstående aktiviteter.

Træning:
- Mandage kl. 17.30-19.30
- Tirsdage kl. 15.30- 18.00
- Torsdage kl. 15.30-17.30
- Lørdage kl. 09.30-12
V. Andreas Johanns

Kontingent svarende til træningsmængden og delt i 2 rater:
1. rate 1/9 – 30/4: 1350,-
2 rate 1/5 -31/8: 675 ,-

Aflyst! Find din styrke og balance - bevægelse for aktive seniorer

Et hold for aktive seniorer, der ønsker at styrke kroppen og bevare en god bevægelighed i hverdagen.

Vi arbejder med balance, styrke, mobilitet og smidighed gennem skånsomme og enkle øvelser, der kan tilpasses den enkelte. Træningen foregår i et roligt tempo og med brug af forskellige redskaber, som gør øvelserne både varierede og motiverende.
Holdet er for både begyndere og øvede, der ønsker at forbedre deres stabilitet, forebygge fald og vedligeholde en aktiv og selvstændig hverdag – alt sammen i et hyggeligt og socialt fællesskab.

Holdet ledes af Amaryska, som med stor erfaring og smittende engagement brænder for at hjælpe seniorer med at bevare styrke, bevægelighed og livsglæde. Med fokus på den enkelte skaber hun et trygt og motiverende træningsmiljø, hvor alle kan være med og udvikle sig i deres eget tempo.

Sted: Bokselokalet i Nakskov Idrætscenter
Hvornår: onsdage kl. 10-11

Sjov lørdag/søndag

Nakskov GF inviterer alle børn fra 0 -12 år og deres forældre til at kravle, løbe, hoppe og Springe weekenden i gang med fri leg på trampolin, springbaner, skum redskaber, balance Bomme og meget mere. Al deltagelse kun i følge med voksne.

Lørdag & Søndag NIC hal 3 kl. 14.00 – 15.00

Pris: Pr. gang kr. 30 pr. barn - voksen er gratis Man kan også vælge 10 turs kort kr. 250,-

Der vil være en repræsentant fra foreningen tilstede - dog er al deltagelse på eget ansvar.